Find vej: Forside » Artikler » Få gratis hjælp til gør-det-selv arbejdet

Få gratis hjælp til gør-det-selv arbejdet

Lagt på el-installationen.dk den 16-04-2015 af Thomas

Der skal bygges et nyt skur, der skal nye fliser på terrassen, kælderen lugter af mug, og skal man egentligt træbeskytte nyt trykimprægneret træværk. Spørgsmål er der nok af når det kommer til gør-det-selv arbejde og vedligehold af egen bolig, og hvem er det nu lige man skal spørge, hvis man ikke har en håndværker i familien, og ikke selv er et omvandrende orakel på samtlige fagområder..

Det er heldigvis blevet meget lettere at finde viden på nettet, og hvis du interesserer dig for nævnte spørgsmål, kan det være du lige skal snuse lidt til gør-det-selv sitet Handyman.dk, der i mere end 14 år har fremstillet og udgivet gør-det-selv artikler inden for fagområder som maler-, tømrer-, snedker-, murer, elektriker-, gartner-, og VVS arbejde. Faktisk er det blevet til mere end 3.000 artikler og svar på spørgsmål i handyman.dk’s spørgeforum... Og det hele ligger online på handyman.dk, til fri og gratis læsning.

Stil bare spørgsmål
Skulle du ikke finde det svar du leder efter blandt de mange artikler og gode råd, så findes der også et spørgeforum med et bredt panel af håndværkere, heriblandt TV-håndværkeren Kuno Bonne, der gratis stiller sin viden til rådighed, og løbende giver svar på de stillede spørgsmål. En hel oplagt mulighed hvis du står overfor en opgave som du er i tvivl om hvordan skal løses.

Test af nyheder og “utroligheder”.
Ud over de mange artikler, så tester handyman.dk løbende nyheder fra forskellige producenter, og ikke mindst produkter som næsten virker “for gode til at være sande”. Du kan fx læse tests der afslører om kalkspaltere, monteret uden på husets indgående vandrør, overhovedet har en effekt på kalket i vandet, og om man kan få en tør kælder i et ældre hus, ved blot at få monteret et lille elektrisk anlæg, der så leder vandet væk.

Høj troværdighed
Handyman.dk er ejet af TV-handyman Kuno Bonne, der i mange år har levet af at skrive om, og formidle bygge- og gør-det-selv stof for mange af Danmarks største medier. Derfor har Kuno og Handyman.dk leveret indhold til medier som: TV2, TV2 fri, DR1, P4, BT, Søndags Avisen, Bolius, Gør Det Selv Bladet, m.v. hvorfor troværdighed naturligvis har en meget høj prioritet.

Gør-det-selv stof på egen TV kanal
Handyman.dk har også sin helt egen YouTube kanal, hvor de mest populære områder og processer beskrives. YouTube kanalen har kun eksisteret i få år, alligevel er den allerede blevet utrolig populær, hvilket formentlig kan tilskrives at gør-det-selv området passer utroligt godt til videoformatet. Faktisk afspiller den lille TV kanal allerede omkring 4.500 minutter hver eneste dag, og får omkring 200 nye følgere hver måned.

Find en håndværker
Skulle du ende med at gå helt væk fra idéen om at udføre opgaven selv, eller er det under alle omstændigheder en alt for stor opgave du står overfor, så kan du også vælge at få 3 tilbud igennem handyman.dk, der igennem årene har opbygget et stort netværk af håndværkere. Det er helt gratis og uforpligtende at modtage tilbud via sitet, og alle håndværkerne bliver bedømt og vurderet at sine tidligere kunder.

Er du selvstændig håndværker kan du også få glæde af sitet, og give tilbud på de opgaver du syntes lyder interessante. Som håndværker kan du tilmelde dig gratis her.